Er dit barn vild med vand, leg og gode sommeroplevelser? Så er REMA 1000 AquaCamp i Allerup Gamle Have måske lige noget for jer.
I uge 31 inviterer vi børn i alderen 6-12 år til fem sjove og aktive dage med fokus på vandglæde, fællesskab, førstehjælp og livredning. Campen byder på aktiviteter både i vandet og på land i trygge og hyggelige rammer.
I 2026 er temaet “Den store AquaCamp-mission”.
Børnene bliver en del af en spændende historie, hvor de møder to spionagenter, som har brug for hjælp til at stoppe en superskurk, der forsøger at forhindre børn i at lære at svømme.
Hver morgen modtager børnene et brev, som sætter rammen for dagens mission og aktiviteter. Ved dagens afslutning får de endnu et brev, som samler op på dagen. På campens sidste dag kulminerer missionen, når børnene skal være med til at finde og stoppe superskurken.
Dato: 27.07.2026 – 31.07.2026
Tid: Kl. 09.00 – 15.00
Alder: 6-12 år
Pris: 1.195 kr. pr. barn
Der vil hver dag være frugt og saftevand, og alle deltagere får en T-shirt samt andre gode ting med hjem.
Har du brug for tidlig aflevering, er det muligt fra kl. 07.30 mod et tillæg på 300 kr.
Der er begrænset antal pladser.
Udfyld felterne nedenfor for at tilmelde dit barn. Når tilmeldingen er sendt, modtager du en faktura samt en mail med praktiske oplysninger og mere information om AquaCamp.